Har afdøde efterladt en ægtefælle, er det ikke nok blot at være opmærksom på, hvilke aktiver og passiver den afdøde ejede. I stedet skal man have ægtefællernes samlede økonomi for øje.
Hvis dødsboet efter den afdøde er skattepligtigt, er det også vigtigt at overveje, hvordan aktiverne og passiverne skal fordeles mellem dødsboet og tilbageværende ægtefælle. I denne artikel ser vi nærmere på de forskellige muligheder.
Ægtefæller uden særeje
Hvis der er efterladt en ægtefælle uden særeje, kigger vi på parrets aktiver og passiver hver for sig.
Derefter foretages en boslodsudveksling mellem afdøde og længstlevende ægtefælle. Det betyder, at vi overfører henholdsvis halvdelen af aktiverne og passiverne til den andens beregning og omvendt.
Hvis den ene ægtefælle har en negativ formue, vil der ikke ske nogen udveksling af denne, men kun for den positive del hos den anden ægtefælle. Den ægtefælle, som har en positiv formue, vil derfor ikke have nogen andel i den anden ægtefælles negative formue.
Efter delingen har fundet sted, er det de opgjorte værdier for afdøde, der afgør, om dødsboet er skattepligtigt eller ej.
Hvis den nulevende ægtefælle giver gaver fra sin formue til fælles arvinger, vil det også reducere både aktiverne og den nettoformue, som afdøde efterlader sig.
Fordi den længstlevende fortsat har råderet over sin formue, betragtes sådanne gaver ikke som udlodninger fra boet, men vil fortsat påvirke afdødes formue. Er der derimod tale om gaver fra boet, anses dette som en aconto udlodning og skal fortsat indgå i skattepligtsmålingen.
Når der på skæringsdagen foretages boslodsudveksling, fratrækkes gaverne i den formue, som anvendes til boslodsudvekslingen, og på denne måde er gaverne også med til at nedbringe boets aktiver og nettoformue.
Ægtefæller med særeje
Er der i ægteskabet etableret særeje, kan man ikke blot lægge alle aktiverne og passiverne sammen og dele i to til sidst, da særejet kun skal medregnes hos den, der har særejet.
Aktivering af længstlevende ægtefælles formue
I forbindelse med behandlingen af dødsboet, er det muligt at aktivere (flytte) de aktiver og passiver ind i boet, som tilhører den nulevende ægtefælle.
Helt konkret betyder det, at aktiverne og passiverne formelt kommer til at tilhøre boet. Derfor er det også boet, der skal betale skat af de eventuelle gevinster, der er. Fordelen er, at der ikke skal betales skat af de indtægter og udgifter, der kan opstå i forbindelse med overdragelse af arven.
Denne model giver typisk mening, hvis den tilbageværende ægtefælle er i besiddelse af de aktiver og passiver, der har den største skattepligtige fortjeneste. Formålet med at anvende denne konstruktion er at flytte de aktiver og passiver med de største skattepligtige fortjenester over i dødsboet, som fritages fra beskatning når boet er skattefritaget.
Reglerne gælder dog kun, hvis aktiverne og passiverne fordeles mellem arvingerne. Sælges aktiverne til tredjemand, er sagen en anden.
Få mest muligt ud af din situation
Ønsker du at få mest muligt ud af arven, bør du overveje at få hjælp fra en professionel rådgiver. Den rette disponering kan resultere i store besparelser for dig og din familie.
