Viden

Hvad er arveafgift (boafgift)?

Alexander Ibsen, Partner i IVB, Master i skat, LL.M, cand.merc.(jur.)

Alexander Ibsen

marts 11, 2024
Hvad er arveafgift (boafgift)?

Arveafgift, også kendt som boafgift, er den skat, der skal betales, når arven overstiger 333.100 kr. (2024). Arveafgiften betales af boet, men opgøres ud fra hvilken person, der modtager arven.

Hvad skal jeg betale i arveafgift?

Arveafgiften kan variere afhængigt af arvingens relation til den afdøde og den samlede værdi af arven. 

Ægtefæller og registrerede partnere skal ikke betale arveafgift. 

Samlevende, børn og forældre betaler 15% på den del af deres arv, der overstiger 333.100 kr. (2024). Øvrige slægtninge og velgørende organisationer betaler yderligere 25% svarende til i alt 36,25%.

Satser for boafgift ved arv over 333.100 kr. (2024) 

  • Ægtefæller og registrerede partnere: 0% 
  • Samlevende, børn og forældre: 15% 
  • Øvrige slægtninge: 36,25% 
  • Organisationer: 36,25%

Beregning af arvens værdi

Størrelsen på arven beregnes ud fra værdien af de aktiver, der overføres fra den afdøde til arvingerne. Dette kan omfatte penge, ejendom, aktier og andre værdigenstande. 

Arveafgiften beregnes som en procentdel af den samlede værdi af arven, der tilfalder den pågældende person eller organisation, og den skal normalt betales af dødsboet inden arven udbetales.

Kan jeg undgå arveafgift?

Det er ofte muligt at reducere og nogle gange helt undgå arveafgift ved den rette planlægning af arven. Det kan blandt andet omfatte testamentariske dispositioner eller gaveoverførsler i løbet af den afdødes levetid.

Det er dog vigtigt at søge professionel rådgivning fra en skatteekspert med ekspertise inden for området, for at sikre sig at det gøres rigtigt.

Hjælp til håndtering af arv

Som arving er det afgørende at forstå dine skattemæssige forpligtelser og rettigheder. Har du spørgsmål til den arveafgift, du skal betale, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om dine behov.

Få hjælp nu

Kontakt os for et uforpligtende tilbud

Det kan være en fordel at hente professionel hjælp til at håndtere de økonomiske forhold ved dødsboet, så du i stedet kan fokusere på dig og din familie.

Relaterede artikler

Læs også..

Beregning af dødsboskat 

Beregning af dødsboskat 

Skat af aktier i et dødsbo: Det skal du vide 

Skat af aktier i et dødsbo: Det skal du vide 

Skæringsdag i et dødsbo: Hvad er det?

Skæringsdag i et dødsbo: Hvad er det?

Bliv opdateret

Følg med og bliv klogere på vores sociale medier

Ibsen Venning Brixius, skatterådgivning og køberådgivning