Mange tror, at dødsboskat og arveafgift er det samme. I virkeligheden dækker de to skatter over forskellige aspekter ved et dødsbo. Dødsboskat betales af indtægterne i boet, mens arveafgift betales af formuen.
Lad os se nærmere på begge disse skatter, og hvordan de beregnes.
Hvad er forskellen på dødsboskat og arveafgift?
Forskellen på dødsboskat og arveafgift ligger primært i, hvad skatten/afgiften skal betales af. Dødsboskat opkræves af indkomsterne i boet, før arven gøres op og udbetales. Arveafgift pålægges arvingerne og opgøres ud fra arvens størrelse. Arveafgiften betales ligeledes af boet, inden arven udbetales.
Dødsboskat er en skat, der betales af dødsboer, der har aktiver eller nettoformue for mere end 3.272.500 kr. (2024). Dødsboet betales kun af de aktiver og indtægter i boet, der også havde været skattepligtig hos afdøde i levende live. Dødsboskatten skal afregnes, før boet kan blive gjort op og arven fordelt.
Arveafgift, også kendt som boafgift, er en skat, der pålægges arvinger, når de modtager arv fra en afdød person. Afgiften beregnes på baggrund af arvens værdi og kan variere afhængigt af arvingens relation til afdøde. Den nærmeste familie skal betale 15 procent i arveafgift af den del af arven, der overstiger 333.100 kr. i 2024. Alle andre skal betale yderligere 25% i boafgift.
Opgørelse af dødsboskat
Opgørelsen af dødsboskat sker kun for de indkomster og aktiver, der også havde været skattepligtig for afdøde i levende live. Indkomsterne beskattes med 50%, dog ikke aktieindkomst som beskattes med 27% for de første 61.000 (2024) og derefter 42%.
Der er dog mange regler og fradrag, der kan påvirke regnestykket. Det kan derfor være en god ide at få en professionel vurdering af boet for at sikre, at dødsboskatten beregnes korrekt.
Boet er kun skattepligtig, hvis ikke boets aktiver eller nettoformue overstiger 3.272.500 kr. eller 6.545.000 kr. i et uskiftet bo (2024). Aktiverne kan inkludere ejendomme, kontanter, værdipapirer, og andre værdigenstande, mens passiver typisk består af gæld, udeståender og eventuelle begravelsesudgifter. Nettoformuen findes ved at trække passiverne fra aktiverne.
Opgørelse af arveafgift (boafgift)
Arveafgiften beregnes efter, at dødsboskatten er betalt, inden arven bliver fordelt. Der skal laves en opgørelse over de værdier, der er efterladt til arvingerne. Det dækker blandt andet over penge, ejendom og andre aktiver.
Der skal ikke betales arveafgift af arven til ægtefæller og registrerede partnere. Samlevende, børn og forældre betaler 15% på den del af deres arv, der er større end 333.100 kr. (2024), mens øvrige slægtninge betaler yderligere 25% svarende til 36,25%.
Hjælp til opgørelse af dødsboskat og arveafgift
At navigere i de juridiske og finansielle aspekter af dødsboskat og arveafgift kan være overvældende, især i en allerede svær tid. Hvis du har brug for hjælp til at forstå, hvordan dødsboskat og arveafgift påvirker dig eller hjælp til at opgøre og afregne disse, er det en god ide at søge professionel assistance.
Vi kan guide dig gennem processen og sikre, at alle aspekter er korrekt håndteret. Derudover kan vi hjælpe dig med at navigere i de ofte komplekse regler, der gælder for dødsboer og arv.
Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om dine behov.
